Samtykke til indsamling af brugeroplysninger

Tak, fordi du har valgt produkter fra QNAP Systems, Inc. (i det følgende "virksomheden"). Med henblik på at tilvejebringe en bedre brugeroplevelse indsamler virksomheden brugerrelaterede oplysninger, når du bruger QTS (i det følgende "produktet") som omtalt nedenfor:

Formål

Brugeroplysninger og brugeradfærd hjælper virksomheden med at opnå bedre forståelse for brugervaner og brugerpræferencer. Virksomheden indsamler sådanne oplysninger med henblik på at forbedre produktet og tjenesteydelserne, så de imødekommer brugernes behov og forbedre den samlede kvalitet af tjenesteydelserne.

Indsamling af oplysninger

De indsamlede oplysninger omfatter:

1.      Oplysninger om operativsystemet, enhedsidentifikationskoder, lande- og sprogindstillinger, computermodel, firmwareversion og andre grundlæggende oplysninger.

2.      Programrelaterede oplysninger, herunder versionsoplysninger, klokkeslæt for opdatering og nedlukning, anvendelsesfrekvens og anvendelsestid.

3.      Brugerpræferencer: enhedsindstillinger, produktkonfiguration, anvendelsestid for programmet og hardwaren.

4.      Øvrige relevante men ikke-personlige oplysninger.

Anvendelse af oplysninger

Med dit samtykke vil de tidligere omtalte oplysninger automatisk blive indsamlet og sendt tilbage til virksomheden. Virksomheden analyserer og indsamler oplysninger med henblik på at klarlægge forbedringer, der kan foretages i forhold produkter og tjenesteydelser. Virksomheden råder over effektive mekanismer og procedurer til beskyttelse af sikkerheden for de indsamlede oplysninger og anvendelse til relevant information alene.

Ansvarsfraskrivelse

Virksomheden fralægger sig hermed alle garantier, herunder udtrykkelige eller underforståede garantier for salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål i forbindelse med dette samtykke eller i alle andre henseender. Yderligere kan virksomheden ikke gøres ansvarlig for nogen direkte, indirekte, særlig, hændelig eller følgemæssig skade såsom tab af profit, datatab, udstyrsbrug eller funktionel skade, forstyrrelse af forretningsgange eller hændelse af lignende beskaffenhed, uanset om virksomheden er blevet varskoet herom eller ej.